Det er i forbindelse med at det er 50 år siden at det sidste forsorgshjem lukkede i Svendborg i 1974.
Selv om at det er et strikke projekt, så må man gerne hækle sit svar, hvilket jeg har valgt at gøre.
Dette er min del af fortiden, hvor jeg har valgt at hækle fastmasker, jeg lavet 41 luftmasker, så den ene maske bliver brugt til at vende med.
Så skal der hækles 40 rækker mindst, men det må gerne være flere, eller flere bidrag, hvis der er garn til det.
Jeg har hæklet to firekanter, hvor jeg fik taget flest billeder af den første, hvor jeg lavet 56 rækker ud af ti ruller garn, den anden har jeg hæklet 40 rækker.
På mit retur kort har jeg skrevet følgende:
Fattiggården
Jeg har valgt at lave min del om fortiden i to hæklet dele og forskellige størrelser, da fattiggårdene havde mange forskellige mennesker.
Dog satte det også nogle tanker igang om nogle fattige, men som ikke ende på fattiggården, her kommer tre, som jeg kender til.
Det hus, som jeg er vokset op i, det blev bygget omkring 1890, det var en smed og hans familie, i 1940'erne og 1950'erne var de fattige, havde ikke mange penge til foreksempel kød, så de skaffede det billigste kød, som var hest, da børnene skulle have noget at spise og det blev tit kun til et måltid om dagen.
Den anden eksempel på fattigdom er min egen fars barndom, min farmor var gift to gange, min far var den yngste af første flok på fem, der kom syv i næste gruppe, de 12 børn blev født på cirka 25 år.
Min farmor var enebarn, hendes far var ikke rig, men heller ikke fattig.
Men da min farmor begynder at komme sammen med mand nr. 2, så skulle de første børn ud og tjene, for der var ikke råd til at fodre dem.
Så min far blev i en alder af 4 år sendt med sin bror på 7 år ud for at tjene.
Men det synes min oldefar ikke om, så han hentet dem hjem igen, da han synes at det var for tidligt.
Men sådan var det i nogle slægter, at børnene blev sendt tidligt afsted, for de havde ingen mad til dem.
Da min far havde levet i fattige kår engang, det påvirkede ham i nogle retninger, hvilket han har givet lidt videre til mig.
Sidste eksempel på hvordan man kunne være fattig på er mine oldeforældre på min mormors side.
Min oldefar var lærer, og i nærheden var en fisker familie, som ikke sende børnene i skole, fordi de ikke havde råd til madpakken.
Min oldefar tog en snak med forældrene om at de skulle sende børnene i skole, så kunne børnene spise frokost hos mine oldeforældre.
Så børnene kom i skole og en gang imellem havde de fisk med som tak for det de gjorder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar