lørdag den 1. februar 2025

Krea to do listen

Her vil jeg vise om der er blevet krydset flere ting af i løbet af den sidste måned, jeg håber, at man kan se forskellen.

Jeg skal forsøge at få lavet nogle flere ting.

Jeg har i januar måned fået lavet to sjaler færdig, et sæt grydelapper og en baby vest, så der blev da lavet en smule.

Jeg fik også lavet lidt til mig selv, hvilket ikke står på to do listen over kreative ting, da det på sedlen er med henblik på salg og ikke til mig selv.

Det kan godt virke som om jeg ikke har fået lavet så meget, da det kun blev til fire krydser, men jeg er startet to nye sjaler op, hvor den ene er jeg ikke nået så langt på og den anden er et god stykke på vejen til at blive færdig (lige under halvvejs), så har jeg også hæklet på et sjal, hvor jeg mangler cirka ti rækker, jeg havde håbet på at blive færdig med den, så det kryds også var på sedlen, men den kommer så på i næste måned.

Jeg har haft nogle dage, hvor jeg ikke har hæklet, men det skal der også være plads til.

Jeg har tænkt på at jeg i februar måned prøve at fokusere på at få lavet nogle af alle de ting, hvor jeg kan få krydset mange krydser af hurtigt, så som hjerter og bolcher, men jeg vil også gå i gang med skjole til skildpadderne og måske ben, hale og hovederne, så kan jeg altid samle dem i marts måned.

Hvis man kigger på listen fra sidste gang, hvor jeg delte den, så kan man se at der er kommet nogle flere ting på, men det har også noget med at gøre, at jeg gerne vil have nogle flere jule ting i hækle udgave, ting som ikke bare er pynt, så må jeg se hvornår der bliver tid til det.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar